Kan bortfald af en fleksjobordning udgøre en saglig begrundelse for at opsige en medarbejder?

Personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå, eller fastholde, beskæftigelse på normale vilkår, kan af kommunen bevilliges en fleksjobordning. Opsiger en arbejdsgiver en medarbejder som følge af vedkommendes nedsatte arbejdsevne, kan det imidlertid meget let være i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling pga. af handicap. Spørgsmålet er derfor, om en arbejdsgiver sagligt kan opsige en medarbejder i en fleksjobstilling ved udløb af vedkommendes fleksjobsaftale, eller om det må betragtes som forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven. Dette har Højesterets for nyligt taget stilling til.

Ny landsretsdom – Prøvetid i kontrakterne

For nyligt skulle Vestre Landsret tage stilling til en aftale om en funktionæransats opsigelsesvarsel. I forbindelse med tiltrædelse i et nyt job havde medarbejderen fået lov til at overføre sin anciennitet fra en tidligere arbejdsgiver. Det betød, at medarbejderen, ifølge funktionærloven, havde et opsigelsesvarsel på 6 måneder hos den nye arbejdsgiver. Samtidig fremgik det dog af den nye ansættelseskontrakt, at der var aftalt en prøvetid på 3 måneder. Efter 2 måneders ansættelse i den nye stilling blev medarbejderen opsagt, og spørgsmålet som Landsretten skulle tage stilling til, var derfor, om medarbejderen kunne opsiges med 14 dages varsel i henhold til ansættelseskontraktens prøvetidsbestemmelse, eller med 6 måneders varsel i henhold til den overførte anciennitet.