Medarbejderen henviste til, at det i forbindelse med kontraktforhandlingerne ikke var blevet drøftet, at den medbragte anciennitet ikke skulle gælde i prøvetidsperioden. Over for dette fremførte arbejdsgiveren, at afsnittet om prøvetiden var klart og fremhævet ved understregning i kontrakten.
Ifølge landsretten fremgik det klart af ansættelseskontrakten, at funktionærlovens opsigelsesvarsler var gældende efter udløbet af prøvetiden. Landsretten fandt på den baggrund, at der var aftalt en prøvetid på 3 måneder, og at denne måtte gå forud for det opsigelsesvarsel på 6 måneder, som medarbejderen ifølge den overførte anciennitet var berettiget til.
Afgørelsen viser, at bestemmelser om prøvetid i individuelle ansættelseskontrakter, som udgangspunkt vil gå forud for øvrige aftaler om anciennitet og opsigelsesvarsler. Samtidig viser den dog også, at det er vigtigt, at man som arbejdsgiver sørger for, at bestemmelsen om prøvetid fremgår tydeligt i ansættelseskontrakten.
ABAF gør opmærksom på, at aftaler om prøvetid kun er relevante ved ansættelse af medarbejdere på individuelle kontrakter eller funktionærkontrakter. Ansætter I en medarbejder på en individuel kontrakt, eller har I, i virksomheden, tilsluttet jer ABAFs overenskomst med HK-privat, vil I således skulle indføre en bestemmelse om 3 måneders prøvetid i kontrakten, ved ansættelsen. For medarbejdere, der ansættes på HK-overenskomsten, anbefaler vi derfor, at I anvender ABAFs kontraktskabelon, hvor prøvetiden allerede fremgår.
Medarbejdere, der er omfattet af ABAFs overenskomst med enten Dansk Metal eller Malerforbundet, kan derimod opsiges med dags varsel de første 6 måneder af deres ansættelse. Det er derfor vigtigt, at der ikke indsættes prøvetidsbestemmelser i disse medarbejderes kontrakter. Vi anbefaler, at I anvender ABAFs standardkontrakter for de overenskomstansatte. På ABAFs hjemmeside kan I altid finde opdaterede udgaver af disse kontraktskabeloner til fri afbenyttelse. Derudover hjælper vi også gerne med spørgsmål, eller udarbejdelsen af jeres kontrakter.
Kontakt

Charlotte Brix Andersen
Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation
Flemming Ransborg
Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz
Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn
Christian Richter
Kommunikations- og politisk rådgiver
Lene Søbo
Grafiker og marketingkoordinator
Christian Mikkel Uldall Grøn
Web- og social medie manager
Emil Refn
Studentermedhjælper



