EU vedtager ny købelov – har betydning for brugtbilsalget

Den 26. marts godkendte EU-Parlamentet to direktiver, der skal øge forbrugernes beskyttelse og harmonisering af EU-landenes lovgivning for at skabe lige vilkår for alle virksomheder i hele EU. Som AutoBranchen Danmark løbende har skrevet om, har det nye købelovsdirektiv stor betydning for blandt andet brugtbilsalget, da den såkaldte formodningsperiode (også kendt som formodningsreglen) bliver forlænget til et år, hvor den i dag kun gælder i de første seks måneder.

Branchedagene Vores Autobranche byder på topnavne

PROGRAMMET ER KLAR. Der bliver mulighed for at komme i selskab med nogle af landets helt store stjerner indenfor sport, politik, medier og branchetrends, når branchedagene Vores Autobranche løber af stablen den 7-8. maj. Programmet for de to dage er nu klar, og der er lagt op til to intensive dage, hvor deltagerne både får ny viden, der gavner forretningen og masser af spændende oplevelser med sig hjem. På den store scene vil der være oplæg og debatter om vigtige emner som grøn omstilling, nye forretningsmodeller, teknologi, rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og hvordan vi booster morgendagens bilsalg.

Høring kan betyde endeligt farvel til omstridt dobbeltmoms

Noget tyder på, at den omstridte praksis, som Skat har fastholdt i årevis om dobbeltmoms på brugte bildele, for alvor er på vej til at lide et knæk. Et nyt høringsbrev fra Skatteministeriet viser nemlig, at skadede biler, købt fra et forsikringsselskab fortsat kan videresælges uden at blive pålagt dobbeltmoms. Dermed er branchen tæt på, at der endeligt kan gives hjemmel til anvendelse af brugtmomsordningen på skadede biler hos aftagerne på værksteder, hos genopbyggerne og hos autogenbrugerne.