Torsdag den 18. september 2025 er vi tilbage i de unikke omgivelser hos Remisen Brande
Konferencier Dennis Ritter vil vanen tro føre os sikkert igennem dagen.
Key note taler John Zeng, bilanalytiker ved GlobalData Automotive
Kom tæt på dynamikkerne i det kinesiske bilmarked når bilanalytiker John Zeng, ansvarlig for forecasting på det asiatiske marked hos GlobalData Automotive, tager os med på en spændende rundttur i billandskabet og konkurrencesituationen blandt de store bilgiganter. Med hans imponerende overblik vil han give indsigt i, hvad der rører sig på det kinesiske marked, som har vendt bilindustrien på hovedet. Hvilke mærker står stærkt, hvad betyder det for de europæiske og asiatiske konkurrenter, og hvornår vil internetgiganterne og de selvkørende biler for alvor over?
En tur rundt om dansk politik
Oprustning, handelspolitik, Grønland, energiuafhængighed, et dansk EU-formandskab og et kommende folketingsvalg. Det bliver endnu et travlt efterår i dansk politik med mange store og vigtige emner, som politikerne skal håndtere på samme tid. Hans Engell, politisk kommentator, og Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, vil vende og dreje dansk politik modereret af konferencier Dennis Ritter. Der vil være god mulighed for at stille spørgsmål undervejs og deltage i debatten.
